Vi er et hus med sjæl. Vores domicil lagde lokaler til et familieejet værksted fra 1969 frem til vores overtagelse i 2019, og vi fortsætter som familieforetagende traditionen.
Indehaver og værkfører er den lokalt opvoksede Tomas Parsberg Madsen, der grundlagde TPM Trading i 2004, der i dag hedder TPM Autocentrum.
Han begyndte sin karriere i autobranchen i 1992 hos Toyota, hvor han i 2006 vandt prisen som Dansk Kunderådgiver. Hans største gevinster i livet er dog børnene samt konen Janne, som tager sig af virksomhedens administration og bogholderi.
I forbindelse med virksomhedens 10-års jubilæum i 2014 valgte TPM Autocentrum at blive en del af kæden Teknicar, som er stiftet under Aktieselskab Carl Christensen Tilst.