- Forside
- Book online
- Autoværksted
- Skadecenter
- Biludlejning
- Kabinescooter
- Services
- Om os
- Kontakt
WELLNESS & VEDLIGEHOLD
– for din bil. Og for dig.
Den er god nok. Du læste helt rigtigt.
For hos TPM Autocentrum får du naturligvis professionel reparation og vedligehold af din bil – men du får mere end det. Det betyder ikke, at vi har punkteret al sund fornuft og ansat en kosmetolog. Det er fortsat kun bilen, du kan få lakeret.
Med wellness mener vi, at vi pusler om din bil. Og giver os tid til dig. Vi har et toptunet værksted fyldt med moderne autoteknisk udstyr, men ligeså vigtigt er det, at vi er lokale og loyale – og at vores arbejde bygger på dialog og tillid.
Ærligt talt …
… er det jo nemt at sige. Men det er mere end bare ord, for vi skal kunne se både os selv og lokalsamfundet i øjnene. Og det kan vi! Fordi vi er ærlige og yder en god service, og fordi vi er stærkt lokalt engagerede.
Det er vi som sponsorer for byens stadion, fodbold- og håndboldhold. For Rideklubben og Kunstforeningen. For juletræstænding, byfest og banko. Ambitionen er altid fuld plade på lokalt engagement.
GRØN ER DET NYE SORT
Det er ikke bare vores logo, der er grønt. TPM Autocentrum er naturligvis også bevidst om alt fra genbrug til affaldshåndtering og er miljøcertificeret gennem ABAS miljøservice. Desuden er vi af Dansk Teknologisk Institut sikkerhedsgodkendt på alt værktøj.
EN MODERNE VIRKSOMHED MED STÆRKE TRADITIONER
Vi er et hus med sjæl. Vores Sabro domicil lagde lokaler til et familieejet værksted fra 1969 frem til vores overtagelse i 2019, og vi fortsætter som familieforetagende traditionen.
Indehaver og værkfører er den lokalt opvoksede Tomas Parsberg Madsen, der grundlagde TPM Trading i 2004, der i dag hedder TPM Autocentrum.
Han begyndte sin karriere i autobranchen i 1992 hos Toyota, hvor han i 2006 vandt prisen som Dansk Kunderådgiver. Hans største gevinster i livet er dog børnene samt konen Janne, som tager sig af virksomhedens administration og bogholderi.
I forbindelse med virksomhedens 10-års jubilæum i 2014 valgte TPM Autocentrum at blive en del af kæden Teknicar, som er stiftet under Aktieselskab Carl Christensen Tilst.
Nyeste skud på stammen er vores City afdeling på Trøjborg i Aarhus, hvor dørene blev åbnet d. 1. maj 2023.
Lokalerne har siden starten af 1950'erne fungeret som autoværksted og vil i den kommende tid fremstå med moderne autoteknisk udstyr.
TPM autocentrum
dagligdagens medarbejdere
Tomas
Indehaver | Værkfører
Claus
Værkfører | El-hybrid tekniker | Autotekniker
Rosendal
Værkfører ass. | El-hybrid tekniker | Autotekniker
Peter
Værkfører ass.
Janne
Bogholderi | Administration | Kundemodtager
TPM Autocentrum | CVR: 40398414
Larixvej 4, 8471 Sabro | Tlf. 40 91 60 82 | tomas@tpmautocentrum.dk
Tordenskjoldsgade 31A, 8200 Aarhus N | Tlf. 21 26 01 79 | kontakt-city@tpmautocentrum.dk